final-pfp_-03
  • Syng med!
  • Om projektet
  • Kontakt
Tilmeld dig her!
final-concertposter

Kom og syng! - Juleoratorium er et initiativ med det formål at samle lokale korsangere til opførelsen af et af de mest betydningsfulde klassiske værker: Johann Sebastian Bachs Weihnachtsoratorium.

 

"KOM OG SYNG!" betyder, at interesserede sangere kan tilmelde sig til et projektkor, hvor korsangere får mulighed for at musicere værket sammen – uanset om de har sunget det før eller først nu lærer det at kende.

Efter en kort men intensiv prøvefase kulminerer stævnet i en koncert d. 30. November, kl 17 i Skt. Lukas Kirke, hvor koret optræder sammen med orkester og sangsolister.

Orkestret bliver unge musikere fra Aarhus. En stor del af deltagerne er nuværende og tidligere studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Sangsolisterne:
Soprano: Julia Jacobson
Alto: Anna Streijffert
Tenor: Daniel Kjær Holmberg
Bass: Andreas Gade

Vil du gerne deltage som korsanger?
Syng med!
Vil du gerne høre koncerten?
Se begivenheden her
Har du spørgsmål?
Kontakt

KONCERT

30. november, kl 17

Skt. Lukas Kirke Aarhus

Fri entré!

Adresse:

Skt. Lucas Kirkeplads 1

8000 Aarhus C

 

Links:

Facebook event

Skt. Lukas website

 

Mød vores musikere

Nils_Benedikt_Meier_21092024-7

Nils Benedikt Meier - Dirigent

Nils er dirigent og grundlægger af projektet. Han er uddannet korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han er opvokset i musikbyen Leipzig, og har bachelorgrader i komposition fra Royal Conservatoire of Scotland og Royal Conservatory Antwerp. Til daglig er Nils dirigent for Jysk Akademisk Kor, Musikstuderendes Kor ved Aarhus Universitet, og han er underviser som korleder på MGK Ø på Aarhus Musikskole.

Nils' website
20241019_120342_Original

Daniel Kjær Holmberg - Tenor

Daniel Kjær Holmberg er født i 1994 og fik sine musikalske rødder i Herning Kirkes Drengekor. Han har uddannet sig på Det Jyske Musikkonservatorium med hovedfag i klassisk sang, musikdramatik og pædagogik. Som fast sanger i ensemblet Orion dyrker han især sin passion for tidlig musik. Ud over sit arbejde i ensemblet optræder han regelmæssigt som solist. Blandt andet har han medvirket i eventyret “Rumleskaft”, som han også var med til at producere og turnere med. På operascener har han haft roller hos Den Jyske Opera, Den Fynske Opera og Operaen i Midten — senest som Don José i Carmen i 2024.

Daniels website
IMG_2608

Anna Streijffert - Alt

Anna Streijffert studerede klassisk sang på Universität der Künste (UdK) i Berlin under professor Elisabeth Werres. Under sine studier har hun opført et bredt repertoire af opera, oratorier og romanser samt nykomponeret musik. Hun har sunget flere solokoncerter og produktioner, bland andet med Järfälla Symphony Orchestra og i Händels oratorium ’Der Triumph der Zeit und Wahrheit’, der blev opført ved Oper oder Spree-operafestivalen i Berlin. Anna har også deltaget i masterclasses ved Savonlinna Music Festival, Den Kongelige Opera i Stockholm og Drottningholm Slottsteater med blandt andre Jeanne-Michèle Charbonnet, Jennifer Larmore, Topi Lehtipuu og dirigent Francesco Corti.

Annas website
_AMW7297

Andreas Gade - Bas

Andreas Gade (f. 1998) læser i øjeblikket en kandidat i klassisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium. For Andreas er det altid teksten, der er sangerens primære inspirationskilde. Han arbejder tekstnært og med stor musikalsk præcision, hvilket understøttes af hans baggrund som instrumentalist. På scenen har Andreas en udtryksfuld tilstedeværelse og en naturlig fortrolighed med rummet og publikum. I 2024 sang han titelrollen som Figaro i Mozarts Figaros Bryllup i en opsætning på Det Jyske Musikkonservatorium. Samme år modtog han Rebild Musikpris, hvilket førte til en optræden med Aalborg Symfoniorkester.

DSC_0119

Julia Jacobson - Sopran

Julia Jacobson er en svensk sopran fra Göteborg. Efter mange år som engageret korsanger begyndte hun i 2021 sine solistiske sangstudier. Hun studerer nu på andet år af sin bachelor i klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorium hos sopranen Signe Asmussen.

Find os på vores sociale medier
final-pfp_-03
  • Syng med!
  • Om projektet
  • Kontakt